tirsdag den 3. september 2013

David Fleay, Peter Steele and cute koalas

I dag gik turen til Ro's hus hvor vi skulle mødes før vi sammen tog ud til Fleays Wildlife park. Her bliver jeg introduceret til Peter Steele, som er The Koala Crusader,. Han står for at organisere fonde og reservater for koalabjørnene og er igang med at arbejde på et event der skal hjælpe med at donere penge til de små dyr, et løb op igennem en 74 etagers høj bygning. 

Parken lå i midten af ingenmandsland, sumpede omgivelser og underlige planter og træer omgiver stedet, men en utrolig smuk udsigt og facinerende vækster overalt. 
Dyrerne virker lidt trætte og gemmer sig rundt omkring, man kan som jeg håbede desværre ikke komme ret tæt på dem, men jeg fik set en koala, og nuhr de er godt nok nogle søde små bamser. 
Ro fortæller mig om de forskellige dyr og vi snakker meget om farver og mønstre i pels, fjer osv. 

Mens vi får frokost på Mike's Kitchen snakker vi om kollektionen og hendes arbejde samt mit arbejde og hvad jeg forventer. Jeg tager imod alt hun kan lære mig men er især interesseret i hendes måde at indføre digitalt tryk på tekstil. Hun vil introducere mig til en lærer på kunst universitet i nærheden i næste uge samt en anden kendt australsk kunstner ved navn Jean Sindelar, der maler smukke billeder af naturen og dyr.

Så i eftermiddag og aften skal jeg tegne og skitsere nogle dyr og forskellige blomster til i morgen, hvor jeg og Ro rigtigt går igang med at snakke kollektion og hendes ideer kontra mine. Det er en utrolig spændende process og jeg suger til mig som en svamp! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar