fredag den 25. oktober 2013

It's been a while...

I dag har jeg brugt dagen med Lynda, hendes søstre Deb og Sue samt deres døtre og deres drenge. En rigtig famile dag med masser af spørgsmål til mig :) 
Og vi fik snakket jul og alle synes det er en fantastisk ide at have en nordisk julemiddag, så gæt hvad min rolle bliver til jul!? -stå i køkkenet og kokkere og bage. 
Vi har også trukket navne til secret Santa. Og jeg tror jeg ved hvad jeg skal give til min :) hemmelig hemmelig. 

Ro er tilbage fra sit norske Cruise og jeg kan ikke vente med at vise hende alle de nye tegninger jeg har lavet til hendes kollektion. Udover alle tegningerne har jeg også leget lidt rundt i Photoshop på Ro's bærbar som jeg har fået lov til at låne. Efter lidt begynder vanskeligheder synes jeg at jeg er ved at have nogle gode Photoshop skills. 
Jeg har været i kontakt med The Academy of design i pacific fair men har endnu intet hørt om de klasser jeg kan sidde med på. Men forhåbentlig sker der snart noget der! 

Jobsøgningen er sat ind og har søgt tusindevis af Jobs.... Okey 20 måske....
1 interview var hos Kate Hill men jeg fik det desværre ikke, øv bøv men det skal ikke stoppe mig! Samme dag som jeg fik afslag fra dem, fik jeg en email fra tøjbutikken Cottonon, som har fantastisk lækkert tøj, og de ville meget gerne se mig til et interview. Så på tirsdag skal jeg gøre mit bedste for at vise dem at jeg er den de skal ansætte! For jeg er en fantastisk sælger og så er jeg sød ;) 

Vi har allesammen gået med hemmeligheden om Phils fødselsdags gave i flere uger nu, enda været meget tæt på at røbe det flere gange. Sidste weekend fortalte Marcus og Maddie endelig hvad det var, og Phil kunne ikke have reageret bedre! Han blev helt ekstatisk over at vi allesammen skal til The Whit Sundays i en uge og bo på den skønneste båd! Vi skal bade, sole, drikke og bare have den hyggeligste uge sammen! Jeg har fået rollen som jæger og skal sørge for fisk på bordet hver aften! Det er hvad du får for at have en far der elsker at fiske! 

Halloween er lige om hjørnet og igen i år har jeg store planer for Halloween festen, så selvom jeg ikke har min medvært hos mig bliver dette års fest stadig vild, med masser af jelloshots, uhyggelig punch og skrækkelige snacks! Og så er jeg jo så heldig at min bedste (mandlige) ven kommer og besøger mig i hele 2 uger!!!! Wuhuu, så Halloween kommer til at føles lidt som hjemme. 
Kostumet er stadig på vej i posten men malingen til ansigtet er købt og inspirationen indhentet. 
Og som altid skal der nok dukke masser af billeder op på facebook. 

Det var alt herfra, for nu!